Fra patient til borger – og fremtidens sygepleje

En nytænkende bevægelse i mødet mellem hospitalslogik og borgerlogik


Skriv en kommentar >

Citater fra dagen:

Vær ydmyg i mødet med patienten. Lene Ørnsholt

Husk at sundhedsvæsenet bliver inviteret ind i patientens liv – ikke omvendt. Helle Høstrup

Vi har lært så meget af at spørge forældrene – både i den enkelte vagt og om fremtidige udviklingsområder. Det har gjort os til bedre sygeplejersker/sundhedsprofessionelle. Sonja Hougaard, afd.spl. Børn Herning

Læs flere citater her

Reklamer


Skriv en kommentar

Videoinput fra værkstederne

En stak dukker i karton, en nedskrevet nøglesituation fra klinikken og 2 kameramænd. Det var, hvad deltagerne havde til rådighed for at finde frem til, hvordan man som sundhedsfaglig kan agere som partner. Situationerne blev spillet igennem, diskuteret og rettet til indtil de var klar til kameramanden. Se 6 eksempler her:

Eksempel 1

Eksempel 2

Eksempel 3

Eksempel 4

Eksempel 5

Eksempel 6


Skriv en kommentar

Oplæg fra ‘Personalet Som Partner’

Der var mange input og gode idéer, da Horsens Kunstmuseum dannede rammen om et vidensværksted for sundhedsprofessionelle i Region Midtjylland.

Der var mange input og gode idéer, da Horsens Kunstmuseum dannede rammen om et vidensværksted for sundhedsprofessionelle i Region Midtjylland.

Horsens Kunstmuseum dannede den 7. november rammen om et vidensværksted med udgangspunkt i Regions Midtjylland vision ’På patientens præmisser’. Godt 100 sundhedsprofessionelle fra primærsektoren, hospitalerne i Region Midtjylland,  Dansk Sygeplejeråd og Midtlab var samlet for at videndele og diskutere, hvordan sundhedspersonalet agerer som partner i forhold til patienter.

Dagen bød på flere spændende oplæg om, hvordan forskellige fagfolk fortolker ‘På patientens præmisser’, og hvordan de har forsøgt at inddrage patienten inden for deres arbejde.  Nedenfor er der links til oplægholdernes præsentationer (i pdf-filer).


Skriv en kommentar

Personalet i partnerskab med patienten

Flere end 100 sundhedsprofessionelle var samlet for at videndele og diskutere, hvordan sundhedspersonalet agerer som partner i forhold til patienter?

Flere end 100 sundhedsprofessionelle var samlet for at videndele og diskutere, hvordan sundhedspersonalet agerer som partner i forhold til patienter?

Visionen ’På patientens præmisser’ sætter ikke kun fokus på mere inddragelse af patienter i behandlingsforløbet. Den rejser også spørgsmålet om, hvordan vi som sundhedspersonale indgår i partnerskabet? Godt 100 sundhedsprofessionelle arbejdede sig frem til svarene i et vidensværksted den 7. november.

Hvordan agerer sundhedspersonalet som partner i forhold til patienter? Og hvad kendetegner den sundhedsfaglige, der agerer som partner?

Det var de centrale spørgsmål, da flere end 100 sundhedsprofessionelle fra primærsektoren, hospitalerne i Region Midtjylland, Dansk Sygeplejeråd og Midtlab var samlet til vidensværksted på Horsens Kunstmuseum den 7. november.

Lytte i stedet for at tale

Dagen var tilrettelagt som en blanding imellem oplæg og værksteder, hvor deltagerne bl.a. definerede de aktiviteter, som der fremadrettet skal være flere af for at komme i mål med visionen. På det svarede deltagerne bl.a., at sundhedsprofessionelle skal:

  •  Lytte mere end tale
  • Spørge til borgerens drømme
  • Sørge for altid at afstemme forventninger med patienten og pårørende.

Ledende oversygeplejerske Dagny Kloster fra Børneafdelingen på Hospitalsenheden Vest forklarer, hvordan det handler om at finde ind til, hvordan patienten i virkeligheden har det.

– Selv om vi har travlt, så skal vi tage os tid til at snakke med patienten uden altid at have en foruddefineret dagsorden. På den måde bliver dialogen på patientens præmisser samtidig med, at vi finder ud af, hvad der i virkeligheden er på spil for patienten. Det kan f.eks. være, at patienten er bekymret for fremtiden og håndteringen af egen sygdom, forklarer Dagny Kloster.

Mødet mellem patient og professionel

På vidensværkstedet fandt deltagerne også frem til de aktiviteter, som sundhedsprofessionelle ikke længere skal gøre så meget af. Her var svarene bl.a. at stoppe med at:

  • Undskylde med travlhed
  • Tro, at sundhedsprofessionelle altid ved bedst
  • Altid at holde fast i, hvad man plejer at gøre.

– Som sundhedsprofessionelle står vi med en magt i forhold til patienterne. Det er os, der har fagligheden, og derfor er det også os, der har haft beføjelsen til at vide, hvad der var bedst for patienten. Det perspektiv står nu for at blive ændret, forklarer sygeplejefaglig direktør Inge Pia Christensen fra Hospitalsenheden Horsens.

– Vi kommer dog aldrig til at gå ind i et magtfrit rum, når vi møder patienten. Det er derimod måden, vi forvalter magten på, der afgør relationen til patienten, og om patienten føler sig hørt, set og forstået, sagde Inge Pia Christensen.

– For som der blev sagt på dagen, så skal vi som sundhedsprofessionelle altid huske at bevare begge ben på jorden. Det er jo patienten, som står i stormvejret.

Fra patient til borger – og partner

Vidensværkstedet i Horsens markerede en milepæl i projektet ’Fra patient til borger – fremtidens sygepleje’, som har kørt de sidste to år.

Projektet har haft fokus på en bedre udnyttelse af patientens og de pårørendes egne ressourcer gennem inddragelse og på at eksperimentere med, hvordan fremtidens sygepleje i praksis kan tage afsæt i borgerens egen kapacitet – bl.a. for at videreudvikle kompetencer blandt personalet.

Baggrunden for projektet har dels været et strategisk sigte mod at sikre en høj patientoplevet kvalitet i fremtidens sygepleje. Dels det faktum, at sundhedsprofessionelle i fremtiden skal nå mere på den samme tid.

Fakta om projekt ’Fra patient til borger – fremtidens sygepleje’.

  • Projektets deltagere er fra Regionshospitalet Randers, Hospitalsenheden Vest og Hospitalsenheden Horsens, hvor projektet har været forankret.
  • Region Midtlab, som er Region Midtjyllands enhed for innovation, har faciliteret processer undervejs
  • Projektet udsprang af strategien med fokus på at sætte patienten i centrum.
  • En helt ny sundhedsplan er netop blevet vedtaget i Region Midtjylland under overskriften ’fælles ansvar for sundhed’, og her er en af de dominerende overskrifter ’På patientens præmisser’. Læs mere om den nye sundhedsplan her: http://www.rm.dk/om+os/aktuelt/nyheder?docid=132038.
  • Projektet har fra start haft fokus på afprøvning af nye handlinger i praksis, også kaldet ’prøvehandlinger’.
  • Deltagere i projektet har været repræsentanter fra Hospitalsenheden Vest, Regionshospitalet Randers og Hospitalsenheden Horsens. DSR, FOA, kommunerne og VIA University College har også været involveret.
  • Projektet varer indtil udgangen af 2013.


Skriv en kommentar

Forflytning: Nytænkning flytter patienter – og ansatte

Vibeke Sennels“I sundhedssektoren har vi fokus på at hjælpe patienterne i enhver situation. Men al erfaring og forskning viser, at mere aktive patienter ofte er mere tilfredse patienter, og at nogle af dem ligefrem kan blive hurtigere raske” forklarer Vibeke Sennels fra Terapiafdelingen på Hospitalsenheden Horsens. Hun er projektleder på en indsats målrettet hospitalets forflytningsvejledere kaldet “Fra patient til borger i forflytninger”.

Derfor er udvikling af forflytningsområdet ikke kun et arbejde med at flytte borgerne fra et sted til et andet på nye måder. Det handler i høj grad også om at flytte medarbejderes vaner og syn på opgaven. Den 12. september var Hospitalsenheden Horsens’ forflytningsvejledere samlet for at præsentere erfaringer samt eksempler på nye måder at forflytte og mobilisere borgere på.

Projektet er een af flere indsatser, der skal realisere hospitalsenhedens nye strategi med fokus på Patienten som Partner.

Godt 40 forflytningsvejledere bærer sammen med en styregruppe en række prøvehandlinger, der skal afsøge nye veje i forflytninger. Det erklærede mål er: At  patienter med lav funktionsevne er ude af sengen og aktive i løbet af dagen – mere end vi tror det er muligt!

Blandt prøvehandlingerne, som blev præsenteret på temadagen, var bl.a. et forsøg på Medicinsk Afdeling med at få patienter med blodprop i hjernen til at gå i eget tøj. Forsøget er gennemført med henblik på at få patienterne til at føle sig mindre syge og mere tæt på deres hverdagsliv. Men sidegevinsten har været, at patienterne også har haft mere lyst til at samles i opholdsstuerne.

På Intensiv Afsnittet fortalte forflytningsvejlederne bl.a. om brugen af en sengecykel med stor succes. Selv meget dårlige patienter har haft gavn af at bruge cyklen bl.a. en patient, som cyklede 34 km på en dag!

Forflytningsvejlederne arbejder nu videre med prøvehandlingerne og mødes igen til februar for at udveksle erfaringer.

Læs mere om projektet og temadagen på denne nyhed fra hospitalets intranet.


Skriv en kommentar

Vindue til hverdagen: Restaurant – fra Patient til Borger

Borgere er sammen med deres pårørende optaget af meget mere end blot den behandling, de modtager på hospitalet. De er fx.  optaget af det hverdagsliv, som er blevet forstyrret af hospitalsopholdet. Det kan være et meget stort savn for mange.

Serviceafdelingen og Centralkøkkenet på Hospitalsenheden Horsens forsøger i en periode i juni, om det kan være en hjælp for patienter og pårørende at skabe et lille frirum i hospitalsmiljøet. En restaurant for eksempel!

Man ønsker at patienter og pårørende skal have mulighed for at “gå ud og spise” i mere hverdagslignende rammer.

Læs her om baggrunden for denne prøvehandling og se den brochure, som patienter i juni måned modtager på udvalgte afdelinger.

Restaurant - fra Patient til Borger


Skriv en kommentar

Ud af matriklen…og komfortzonen: Medicinsk afdeling rykker ud!

“Det er svært at gøre noget andet end vi plejer. Det kræver mod, og det kan føre os på kant af komfortzonen.” Sådan står der i invitationen til en workshop med titlen “Ud af komfortzonen” som afholdes den 20. juni på Regionshospitalet i Randers.

På hospitalet har Medicinsk afdeling sat sig for at finde nye måder at involvere patienterne på. Workshoppen skal sætte fokus på hvordan man kan arbejde på kanten af komfortzonen, hvorfor det er nødvendigt samt hvilke kompetencer det kræver af fagpersonale.

Som afsæt rykkede mange sygeplejersker i slutningen af 2012 ud af matriklen for at møde borgere i Randers by og spørge til deres oplevelser af hosptialet.

Samtalerne med borgerne tog udgangspunkt i den samme spørgeliste, men  samtalerne kom vidt omkring, og  mange borgere havde noget på hjerte, som de gerne ville bringe videre. I dette dokument har man samlet essensen af samtalerne under en række temaer, overskrifter og citater, som kan give afsæt for det videre arbejde i Medicinsk afdeling.


Skriv en kommentar

Inspiration: “I Kina går de med hat…”

Kan vi lære noget af den måde man regulerer adfærden hos 1,4 mia. mennesker på i Kina?

Kit Lykketoft er antropolog hos Mindlab, som er en tværministeriel innovationsenhed, der involverer borgere og virksomheder i at udvikle nyskabende offentlige løsninger. Hun har besøgt Kina og gjort sig nogle tanker om dette – med et smil. Læs mere her.


Skriv en kommentar

“Jeg er specialist i mig” – en borgers tanker og oplevelser efter dialogmøde

En borger, der deltog på dialogmødet på Horsens bibliotek den 30. oktober havde efterfølgende noget på hjerte. På vores opfordring har borgeren her delt sine tanker:

Herved mine tanker og oplevelser i forbindelse med arrangement på Horsens Bibliotek den 30.10.2012.

Jeg deltog som borger/patient.

Jeg syntes at det var et rigtig spændende oplæg, men da det kom til diskussionen ved bordene oplevede jeg, at det sundhedsfaglige personale var meget dårlige til at lytte men mere optaget af at fortælle/forsvare den måde man opfatter borger/patienter i dag, i stedet for at nytænke hvordan man fremad kan inddrage borger/patienter.

Er det muligt at en patient kan være medbestemmende/medansvarlig i en behandling eller et behandlingsforløb?

Jeg mener ja, i mange situationer, men det kræver at der en god diaglog/information der  giver patienten mulighed for at deltage aktiv i egen helbredelse, altså en eller flere samtaler hvor det sundhedsfaglige personale giver sig tid til at udøse af deres viden, på en for menigmand forståelig måde.

Det sundhedsfaglige personale er specialister i sygdomme og behandlinger,  jeg er specialist i mig.

Jeg har jo i forvejen det fulde ansvar for mig selv og min sundhed, når jeg ikke fejler noget, hvorfor skal jeg ikke være medansvarlig hvis jeg bliver syg?

Jeg har selv i mange år desværre været “kunde i butikken” og har oplevet, at det er meget få der magter at kommunikere på en måde, så man som borger/patient har en reel mulighed for at få medansvar/medindflydelse.  Ofte oplever man som patient, at der arbejdes ud fra en på forhånd bestemt facitliste.

Jeg hørte en der nævnte begrebet KRAM og jeg bliver spurgt om mine kostvaner, rygevaner, alkoholvaner og motionsvaner, stort set hver gang jeg har været til kontrol/samtale, har svaret det samme hver gang, men er aldrig blevet tilbudt støtte/hjælp til at ændre de uhensigtsmæssig vaner, hvorfor bruge tid på at spørge??

Jeg tror, at det sundhedsfaglige personale i fremtiden vil blive mødt af borgere/patienter der kommer med en viden om egen sygdom,  eller i mange tilfælde tror de har en viden, ofte fra Internettet hvor der findes mange muligheder for at hente meget generelle oplysninger, hvordan vil sundhedsvæsnet takle disse mennesker i fremtiden, hvis de ikke bliver bedre til at kommunikerer ?

Jeg syntes det er positivt at der er nogen der tør inddrage borgere og menigmand og ønsker Jer held og lykke med projektet.

Med venlig hilsen

En engageret borger

Borgeren har ønsket at forblive anonym, men navnet er os bekendt. Vi siger tak for de åbne og ærlige tanker, der er delt her…


Skriv en kommentar

Dialogmøde 2: “Ansvar: Vil vi af med det, og kan patienterne tage det?”

Nogenlunde sådan lød overskriften, da Hospitalsenheden Horsens den 30. oktober endnu engang inviterede både borgere og fagpersonale til, på byens bibliotek, at komme med bud på, hvordan sundhedsvæsenet kan se ud, når patienterne er partnere og ikke alene passive modtagere. Endnu engang var det et arrangement, der – heldigvis – resulterede i flere spørgsmål end svar.

Læs her en opsamling af debatten på aftenen.

Se herunder en redigeret opsamling af debatoplægget fra Jørgen Schøler Kristensen, cheflæge på hospitalsenheden.