Fra patient til borger – og fremtidens sygepleje

En nytænkende bevægelse i mødet mellem hospitalslogik og borgerlogik

Idéer: “Lav en højskole på sygehuset!” Borgersamtaler på biblioteket – første del

Skriv en kommentar

Lørdag den 14. april mødte 4 sygeplejersker fra Hospitalsenheden Horsens op på byens bibliotek for at møde borgere. Formålet var bla. at få sat ord på hvordan sundhedsvæsenet generelt og sygeplejen i særdeleshed i fremtiden i endnu højere grad kan tage afsæt i borgerens egne ressourcer, evner og ønsker. Samtalerne var mange, og indtrykkende var inspirerende og tankevækkende. Her nogle eksempler på udsagn, som hang i luften længe efter lukketid:

“…man skal have lov til at få indflydelse, de skal ikke bare komme og diktere – det er derfor man bliver patientliggjort, så snart man er inde på hospitalet”  –  “Det er værre at være alene, når man er syg – hav blik for, hvad det betyder for min egenkapacitet at jeg er alene”  –  “…en befrielse at kunne lægge ansvaret fra sig, når man bliver indlagt – hvis man har været syg i længere tid og har skullet gøre meget selv derhjemme…”  –  “Giv mig fred den dag, jeg har det specielt dårligt – kan ikke være lige aktiv – ens overskud kører jo op og ned, og I kan ikke forlange det samme af mig hele tiden…”  –  “Snak med os – hør hvad vi siger – i stedet for at have næsen i en tjekliste”

Ideer kom der også nogle af – eksempelvis:

  • Bidrage med sin historie – f.eks. i uddannelsessammenhænge. Kan man blive skrevet op til at blive kontaktet af interesserede, når man forlader hospitalet?  
  • Højskole på sygehus – et sted, hvor man kan får støtte inden man skal hjem – især for de enlige. Et mellemsted, hvor man kan blive tanket op socialt inden man skal hjem
  • Patienter kan hjælpe andre patienter – eller frivillige kan hjælpe…
  • Der skulle komme sygeplejersker på Sprogcentret og fortælle om sundhed og sygdom i DK

Læs også her een af sygeplejerskernes personlige overvejelser efter besøget på biblioteket.

Der vil blive ført “dagbog” på alle tre biblioteksbesøg og lavet en opsamling, som vil blive offentliggjort på denne blog i begyndelsen af maj måned.

Advertisements

Forfatter: frapatienttilborger

-

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s